Vores sommerferie var i lang tid et livligt diskussionsemne herhjemme i det lille hus.  Nord Kap har altid virket utroligt dragende på mig, men Elsebeth, som den fornuftige person hun er, kunne ret hurtigt overbevise mig om, at det var der i hvert tilfælde ikke økonomi til. Så ændrede jeg mine planer til et smut til England, hvor vi så samtidig kunne slå et slag forbi Richard og José, som besøgte os i foråret, og bo hos dem et par dage. Men der er problemet bare, at de jo kører i venstre side at vejen, og det var slet ikke noget Elsebeth kunne have lyst til at prøve, så efter at vi havde snakket med Johs & Marlene fra Herning, som skulle til Bretagne, besluttede vi at møde dem på deres tilbagevej i en lille by ved Seinen, som hedder Les Andelys, mandag den 14. juli på campingpladsen efter kl. 18.00 på torvet foran kirken.  Den 14. er Frankrigs store nationale festdag, så så kunne vi samtidig lige feste lidt sammen med franskmændene.

 Johs & Marlene tog af sted, og vi planlagde hvad vi nu kunne.  Vores søn skulle på judolejr om søndagen, som vi havde besluttet at drage af sted, så det passede udmærket, og den ene hund var afsat til et par at vores venner, og den anden havde vores store datter lovet at tage hjem til sig og passe.

 Men så ringede telefonen onsdag eftermiddag.

- Dav det er Johs.
- Hvad pokker - hvor er du?
- I Frankrig. (som om vi ikke vidste det)

Han stod lige og manglede en liter olie, og havde i øvrigt glemt hvornår det var vi skulle mødes.  De var ved at løbe tør for penge, så vi ændrede modetidspunktet til søndag i stedet, og jeg lovede at komme med en liter olie.
Så stod vi der.  Vi havde naturligvis stor lyst til at starte tidligere, men havde problemer med at få Nik og hunden afsat.  Det viste sig dog, at det slet ikke var noget problem, da Nik foreslog, at han da bare kunne tage af sted med det samme op til mormor og tage hunden med.

Ved den tysk hollandske grænseovergang

Og som sagt så gjort.  Han tog af sted med toget, og vi startede med at vaske tøj og pakke og lige lave et superhurtigt eftersyn af motorcyklen.
Elsebeth bliver altid enormt nervøs, før vi skal på tur på motorcyklen, og sove den sidste nat før vi skal af sted plejer hun slet ikke at kunne, så jeg lavede en rask beslutning, om at vi skulle køre så snart Nik og hunden var kommet sikkert frem, så på den måde blev der slet ikke tid til at blive nervøs.

Så klokken 22.00 trillede Honda'en fuldt pakket og ferieklar ud af indkørslen i Svendborg.  Aftenen var lun og solen skinnede, så jeg overvejede om jeg i det hele taget gad tage læderbukser med (det gjorde jeg da heldigvis), og under læderjakken havde jeg kun en T-shirt.  Halsklud og regndragt blev hjemme i skabet (man er vel optimist), og af penge havde vi kun 50 D-mark + Eurocard og Eurocheck. Alt gik også fint, og vi nåede grænsen på de sædvanlige 1½ time, men nu var solen væk og det begyndte faktisk at blive temmelig koldt, så vi holdt lige ind ved rastepladsen lige før grænsen for at få en kop kaffe og evt. lidt mere tøj på.  Men her startede besværlighederne.  Der var selvfølgelig lukket og låst, og i besværet med at trække rundt med Honda'ens 277 kg + bagage, og samtidig undgå, at styrthjelmen skulle falde af spejlet, hvor jeg havde hængt den, tabte jeg selvfølgelig cyklen.

Den lagde sig ned på siden, men heldigvis er mine sidetasker så store, at motorcyklen blot støttede på den ene og ellers klemte min fod på et andet sted.  Men rejse den op kunne jeg nu alligevel ikke, og jeg måtte stå der midt på P - pladsen og skråle på Elsebeth, for at få hende til at hjælpe mig op igen.

Nå men vi kom videre, og skulle tanke ved den første tank i Tyskland.  Nu var det for alvor blevet koldt, og jeg frøs som en lille hest.  På tanken var maden skide dyr og smagte ad H... til.  Det hele var faktisk helt ad helvede til.  "Hvorfor fanden skulle man da også være så rablende åndssvag at starte sydpå kl l0 om natten!”. Det eneste positive man kunne finde var; at der ikke er ret meget trafik på det tidspunkt, men det tror da fanden, at der ikke er ret mange der er så tossede at køre midt om natten.

Vi startede igen - tænderklaprende - og ved næste rasteplads måtte jeg dreje fra igen og opgive.  Optimismen var ligesom ved at være brugt op, og det blev koldere og koldere.  Det blev så til tre timer i cafeteriet mer eller mindre sovende.  Kl fire blev det for meget for Elsebeth og hun råbte: "Det her er sgu for primitivt for min fysik", og beordrede mig i noget mere tøj.  Vi startede så igen, samtidig med regnen, som fortsatte lige til den Hollandske grænse.  Det gjorde vi også kun afbrudt af en times søvn et eller andet sted i Tyskland.

5o mark slår ikke til til ret meget, og Eurocardet kan man ikke bruge på den tyske autobahn, men en Eurocheck voksler de gerne, også på et lidt større beløb.  Euro-cardet var vi spændte på om det var anvendeligt, for sidste år da vi var afstod sammen med Ricko og Dorte, havde de store vanskeligheder med at bruge deres.  Ved grænseovergangen mellem Tyskland og Holland i Venlo prøvede vi kortet første gang, og minsandten om det ikke kunne lade sig gøre at hæve penge på det, men mindst 350 gylden.  Det var ligesom lidt i overkanten, eftersom vi bare havde tænkt os at drøne igennem Holland, med blot en tankning.

Holland og Belgien rullede forbi - Eindhoven, Antworpen, Gent, Lille - kun med stop i Gent hos en af vores bekendte til frokost.  Nu var det blevet dejligt varmt, og alle nattens forbandelser var glemt, og lige bortset fra, at man var en smule træt, gik alting fint.
Vi fulgte motorvejen mod Paris indtil Royo, hvor vi drejede fra, og fulgte en af de hvide veje på kortet mod Les Andelys.  Det er nu ikke de mest behagelige veje at køre på efter mere end 600 km i sadlen.  De er naturligvis vældig smukke at køre på - sådan rent udsigtsmæssigt - men det franske ord for vaskebræt og landevej må helt bestemt være det samme.  Der var kun enkelte stykker som vejbelægningsmæssigt var i orden.  Svingmæssigt var de helt i top, og på trods af den ujævne vej nød vi begge turen fra motorvejen, og det sidste stykke ned mod Les Andalys, brugte jeg da også til at køre om kap med et firehjulet køretøj med nogle unge mennesker i.

<- En side tilbage      En side frem ->