Les Andalys

Klokken var 18.35, da vi ankom til byen, og begyndte at lede efter campingpladsen, men der var ikke et eneste skilt med camping, så vi drejede op foran en bar, hvor der stod en RD 500 og en 1000 RX, og spurgte om vej. Det er langt imellem, man far brugt sit franske, men det lykkedes da at få det forklaret. Det lød særdeles indviklet, men vi må have set tilpas fortabte ud, for de to motorcyklister tilbød at køre foran og vise vejen. RD'eren rasede afsted, mens Kawa'en nærmest sneglede sig afsted. Da vi kom ud til campingpladsen sludrede vi lidt, og vi fandt ud af, at Kawa'en kun havde kort 25 km, sæ det var ikke så sært, at han korte lidt forsigtigt.

Campingpladsen ligger lige ved siden af Seinen og er meget grøn og lækker med særdeles gode bade- og toiletforhold (varmt vand i lange baner til fri afbenyttelse). Det koster, for to personer plus MC og telt, 18 ff pr. døgn.

Vi fik slået teltet op og monteret det medbragte danske flag på en dertil indrettet fiskestang på teltet, sådan at Johs og Marlene kunne se os, når de ankom, og så skred vi i bad.

Madtid var det også, så vi startede op i byen og kikkede efter et sted at spise, og stod blandt andet uden for Hotel Paris og kikkede på menukortet, men besluttede at det så for fisefornemt ud, og fandt et andet ydmygt sted og gik derfra direkte hjem og i seng.

Efter at have kort 1.300 km i et stræk og med det start-tidspunkt ved jeg helt sikkert med mig selv, at det gør jeg ikke igen. Det kunne jeg maske nok klare, da jeg var ung, men nu hvor jeg er en halvgammel fyr på 36, kniber det lidt. Men en start kl. 4 om morgenen ville nok ikke være det værste. Med de pauser, vi havde haft undervejs, ville vi uden dem kunne være nået frem på det samme tidspunkt alligevel.

Næste morgen kørte vi op i byen for at spise lidt morgenmad og gik lidt rundt for at kikke. På et eller andet tidspunkt bliver jeg altid trængende, og vi bliver nødt til at gå ind et eller andet sted for at få en øl, så jeg kan benytte deres toilet. Da vi havde fået overstået det, gik vi ud på gaden. Lidt længere oppe ad gaden stod en pige i læderjakke.
"Den ser sørme ud ligesom Touring Dress's", tænkte jeg, og opdagede så at det jo var Marlene, som stod der og kikkede på vinduer.

Det viste sig så, at de også var startet tidligere end beregnet og var kørt lige tit Les Andelys, hvor de regnede med at skulle vente på os til søndag. De var mildest talt forbløffede over at se os. De boede på Hotel Paris, og var ankommet til Les Andelys kl. 18.15, 20 minutter før os.
Det første de havde gjort, da de kom, var at køre ned forbi campingpladsen, og vi var kun gået et kvarter ved siden af hinanden. Lidt senere, da vi stod udenfor Hotel Paris og kikkede på menukortet, sad de lige indenfor og spiste.

<- En side tilbage      En side frem ->