MEDISTERPØLSE.

(opskrift fra "NUTIDS MAD - Husmoderens håndbog fra 1936)

Hos os er det ikke rigtig jul uden denne medisterpølse.

 

3 kg Flæskekød af hvilket 2/3 er magert og 1/3 fedt - f. Eks. Nakkestykkerne af 2 grise paa ca. 7o kg. med noget af Spækket siddende paa, eller sorteret Smaakød - , 1/2 l kold Suppe eller Vand, 1 1/2 toppede Spiseskefulde Salt, 1 toppet Teskefuld stødt Peber og hvis man synes om det - 2 revne Løg af Mellemstørrelse. Ønsker man Pølserne mere krydrede kan der tilsættes lidt stødt Allehaande og Ingefær efter smag. - Kødet males 2 Gange igennem Kødmaskinen og æltes godt og længe med Suppen som tilsættes lidt efter lidt. Farsen smages til og stoppes i velrensede Svinetarme ved Hjælp af Kødmaskinen, paa hvilken der sættes et Pølsehorn.

Vil man opbevare Pølserne i nogle Dage, koges de paa Panden og anbringes sammen med Skyeen i en bredbundet Skaal. Hvis Fedte fra Skyen ikke dækker dem, hældes der lunken Palmin eller Klaret paa dem. Denne kan senere anvendes til Kogning af Krustader og lignende.

Pølserne kan sprænges i 2 - 3 Dage i letsaltet Lage - ca. 2/3 dl Salt til 1 l Vand tilsat en strøgen Tsk. Sukker - og serveres til Grønsager eller røges.