Grønkål og jordskokker med rød grapefrugt

Grønkål er den ældste af vores kålsorter og var den grønsag, der reddede vores forfædre igennem vinteren uden skørbug.


Ingredienser:

 

40 g valnøddekerner

Lidt tabasco

200 g ribbede grønkålsblade

2 grapefrugter, gerne blodgrape/

2 spsk grov sennep

1 fed finthakket hvidløg

Evt. lidt sukker

4 tsk olivenolie

300 g jordskokker i tynde skiver



 

  

 

 

 

Fremgangsmåde:

 

Stænk valnøddekernerne med lidt tabasco og rist dem på en tør pande eller i ovnen ved 175° i 5 min.

Bring en stor gryde letsaltet vand i kog. Tag et par af de sprødeste og fine grønkålsblade til side og kom resten i gryde og kog dem i et par min. Dyp de blancherede grønkålsblade i koldt  vand, knug dem for vand og dup dem tørre i et viskestykke. Skær dem i grove stykker.

De rå blade hakkes meget fint evt. i en foodprocessor.

Skræl grapefrugterne og skær fileterne ud over en skål, så saften opsamles. Vend fileterne i de finthakkede rå grønkålsblade og sæt dem til side.

Lav en dressing af den opsamlede grapesaft, sennep, hvidløg, evt. lidt sukker, olivenolie, salt og peber. Vend dressingen med grønkålen og tynde skiver jordskokker. Fordel i portionsskåle og anret med grapefileter og valnøddekerner.