Knækbrød III
Ingredienser:

50 gr. Rugmel
500 gr. Speltmel fuldkorn
250 gr. Speltme
150 gr. Hvedeklid
250 gr. solsikkefrø
70 gr. Hørfrø
70 gr. Sesamfrø
2 spk. Honning
100 gr. Olie
2 tsk. Havsalt
3 tsk. Hjortetaksalt
5 dl vand

 

Bland det hele, så det dejen er fast.

Hvis der kommer for meget væde i er den ikke til at arbejde med, eller at bage, så skal den have meget længere i ovnen. Det er nemmere at putte lidt mere grov spelt mel i, eller lade den stå lidt så suger de grove ingredienser noget af væden.

Rul dejen ud, og skær til med en pizza ruller. Husk at putte spelt mel på begge sider af dejen, en eller flere gange, så er den nemmere at rulle ud, og det betyder ikke noget for smagen på det færdige knækbrød.

Der sker ikke noget ved at skære for meget af, det er nemt at tage med næste udrulning.

Bag ved 150 gr. ved varmluft i ca. 25 - 35 min. og på de nederste riller, der kan godt være 3 pl. i af gangen i en varmluftovn. Men aldrig på øverste rille, helst ikke over midten af ovnen.

Når de buer en anelse på midten er de færdige. Heller 5 min. for meget, de er ikke gode for bløde.

Gem i en kagedåse, de dufter helt fantastisk - bedre (næsten) end de bedste småkager.